Regler/FAQ

For at sikre god ro og orden til GGfestival er det påkrævet for alle deltagere at acceptere vores regelsæt, samt overholde den til enhver tid gældende danske lovgivning.

Regelsættet kan ændres uden varsel, og det er deltagers opgave altid at holde sig opdateret om det aktuelle regelsæt, som angivet her på siden.

Deltagere skal under festivalen altid følge anvisningerne fra GGfestival­s repræsentanter og offentlige myndigheder, det være sig politi såvel som brandvæsen.

Ethvert brud på reglerne er bortvisningsgrund uden mulighed for refusion af billetten.

ggfestival_winter_27

Generelt

Deltagelse til GGfestival sker på deltagers eget ansvar.

GGfestival er IKKE ansvarlig for deltagers udstyr, herunder tyveri, hærværk, fejlstrøm eller anden under arrangementet påført skade.

Det er deltagers eget ansvar at medbringe alle personlige ejendele ved ophør af arrangementet, samt sørge for, at skrald og andet er bortskaffet.

Det er på ingen måder tilladt at tvinge sig adgang til andre deltageres udstyr uden vedkommendes samtykke.

Som angivet i handelsbetingelserne hos vores billetudbyder er det IKKE muligt at få refunderet billetter, heller ikke i tilfælde af sygdom, strømafbrydelse, uregelmæssig internetforbindelse eller andre uforudsete hændelser til arrangementet.

Det er deltagers eget ansvar at efterlyse evt. glemte ejendele senest 30 dage efter arrangementets ophør. Sker dette ikke, vil ejendelene blive doneret til velgørenhed.

­Gældende lovgivning, hvad angår kopiering af ophavsretbeskyttet materiale/software, skal til enhver tid overholdes.

Billetter

Hver billet til GGfestival giver adgang til én og kun én person. Forældrebilletten kan deles, hvis man som forældre ønsker at skiftes med at være tilstede under arrangementet. Vil begge ind på samme tid, kræves to forældrebilletter.

Det er deltagers eget ansvar at printe og medbringe sin billet til arrangementet.

Deltager skal til enhver tid kunne fremvise en gyldig billet, hvis forespurgt af repræsentanter for GGfestival.

Enhver form for snyd med billetter, eksempelvis kopiering eller videresalg, er forbudt og vil blive politianmeldt.

Deltagerpladser og udstyr

Til hver deltagerplads stilles ét strøm­ og netværksudtag til rådighed.

­Deltager skal selv medbringe stikdåse og netværkskabel (vi anbefaler 10 meter på netværkskabel) til øvrigt udstyr.

Det er IKKE tilladt at tilslutte øvrigt netværksudstyr, herunder routere og switche.

Det er IKKE tilladt at tilslutte køleskabe, kaffemaskiner og andet strømslugende udstyr.

­Det er IKKE tilladt at tilslutte højttalere.

­Det er IKKE tilladt at medbringe møbler. Én kontorstol pr. deltager undtaget.

­Det er kun tilladt at tilslutte én computer/konsol (PlayStation, Xbox, Wii) el. lign. pr. deltager.

­Alle personlige ejendele SKAL placeres ved deltagerpladsen, på eller under bordet.

­Der må IKKE placeres personlige ejendele i gang­ eller andre umarkerede arealer.

Sovepladser

Det er tilladt at medbringe én luftmadras/liggeunderlag pr deltager. Luftmadrassen/liggeunderlaget skal være beregnet til 1 person, så vi sikrer, at der er soveplads nok til alle.

­Det er IKKE tilladt at sove i gange eller andre umarkerede steder.

­Det ER selvfølgelig tilladt at sove i egen (kontor)stol, hvis man har lyst for dette.




Mad og drikke

Det er IKKE tilladt at medbringe eget mad og drikke til GGfestival, men det kan købes under hele festivalen, i vores døgnkiosk hvor udvalget vil være bredt til særdeles rimelige priser. Hvis man af helbredsmæssige årsager ikke kan tåle den mad der tilbydes, skal der foreligge dokumentation eller en lægeerklæring.

Du kan se det komplette udvalg af mad og drikkevarer under fanen “Praktisk”.

Handicapledsager

Handicappede og andre gæster, der kan fremvise et gyldigt ledsagerkort fra Danske Handicaporganisationers Brugerservice, kan gratis medbringe én ledsager over 18 år til GGfestival.

Alkoholpolitik og stoffer

Det er strengt forbudt at indtage alkohol eller andre euforiserende stoffer til GGfestival, ej heller må man møde op i beruset tilstand. Overtræder man dette, er det øjeblikkelig bortvisningsgrund.

Rygning

Det er forbudt at ryge, herunder også e-­cigaretter, i arrangementets lokaler. ­Rygning må kun ske udenfor matriklen.

Dyr

Da GGfestival er et privat arrangement, et det forbudt at medbringe dyr til GGfestival.

Kommercielt

Det er forbudt at hænge plakater op eller på anden måde reklamere ved GGfestival, med mindre en skriftlig aftale er indgået med arrangøren.

Det er forbudt at sælge ydelser af enhver art til GGfestival, med mindre en skriftlig aftale er indgået med arrangøren.

­GGfestival forbeholder sig retten til, jf. gældende lovgivning, at overvåge arrangementet og dets deltagere, herunder ved brug af video­ og andet optageudstyr.

­GGfestival forbeholder sig retten til, jf. gældende lovgivning, at overvåge og logge al datatrafik til arrangementet.

GGfestival forbeholder sig retten til, jf. gældende lovgivning, at bruge video, billeder og andet materiale fra arrangementet til fremtidig kommercielle aktiviter uden først at indhente tilladelse fra de på materialet optrædende personer.

ggfestival 2017 parents

FAQ (ofte stillede spørgsmål)

Hvad sker der på GGfestival?

GGfestival er et LAN-arrangement, hvor du kan spille sammen med en masse andre gamere på vores hurtige faste netværk. Du skal have din egen computer med for at spille. Derudover kan du møde Gonzos YouTubere, som vil være til stede og underholde med forskellige indslag. Der kommer også en række gæste-YouTubere. Endelig vil der være turneringer, konkurrencer mm. Til hver GGfestival har vi tilbagevendende og nye aktiviteter, så hold øje med programmet.

Er der opsyn med deltagerne på GGfestival?

Ja, der er både vagter og personale fra eventstedet/arrangøren til stede under hele arrangementet.

Må man hjælpe sit barn med at stille udstyr op?

Ja, der er fri adgang til at hjælpe med at stille op om fredagen fra klokken 16.00. Det samme gælder nedtagning hele søndag.

Hvor er min billet?

Din billet fremsendes elektronisk per email straks efter køb hos vores billetudbyder.

Hvad må jeg tage med?

Du må medbringe følgende:

– 1 Stationær PC/Laptop/Konsol
– Mus og tastatur/controllere
– 1 Skærm (op til 27″)
– Strømkabler og stikdåse til computer
– LAN-kabel (min. 6 meter)
– Sovepose eller dyne og pude
– Liggeunderlag eller luftmadras til én person

Er der trådløst internet?

Nej, deltagerne skal bruge det kablede netværk til at spille på. Der stilles dog trådløst internet til rådighed i forældreloungen.

Søger I frivillige til festivalen?

Ja, i begrænset omfang. Send os en mail på ggfestival@gonzomedia.dk

Kan man købe gæstebilletter?

Ja, man kan købe gæstebilletter til hele lørdag. En gæstebillet giver ikke LAN-plads, ej heller adgang til at spille på netværket, men man kan deltage i de øvrige aktiviteter.

Kan man dele en forældrebillet?

Ja, som noget nyt kan man godt dele en enkelt forældrebillet blandt flere forældre. Det kræver blot, at man videregiver sit forældrearmbånd til den forældre, der overtager billetten. Det er kun personen med forældrearmbåndet om håndleddet, der har adgang til arrangementet.

Hvilke spil kan man spille?

Du kan spille lige, hvad du har lyst til på GGfestival. Sørg dog for at downloade alle dine spil hjemmefra, så du ikke spilder din tid på festivalen.

Hvilke YouTubere kommer med?

De specifikke YouTubere, der vil være til stede under festivalen, bliver afsløret senere.

Hvordan bestiller jeg plads?

Pladsreservation foretages under billetkøb. Det er IKKE muligt at ændre sin plads efterfølgende.

Kan jeg og mine venner sidde ved siden af hinanden?

Ja, I skal blot sørge for at booke plads ved siden af hinanden. Har I købt alle billetter på samme bruger, er det denne, der skal reservere alle pladser. Har I købt billet hver især, skal I sørge for på forhånd at have købt billetter ved siden af hinanden.

Er der aldersbegrænsning på GGfestival?

Nej, der er ikke aldersbegrænsning, men du skal have lov til at deltage af forældre/værge og være gammel nok til at klare dig på egen hånd.

Skal jeg have min egen stol med?

Der er stole sat op til alle til GGfestival, men du må gerne have din egen gamerstol med i stedet.

Kan man komme i bad?

Ja, der er selvfølgelig gratis badefaciliteter til alle på GGfestival.

Hvad kan man få at spise?

Vi stiller madboder op, hvor man kan spise god mad til en rimelig pris. Der vil også være slik, snacks og drikkevarer. Alkohol er strengt forbudt på festivalen.

Hvad kan jeg betale med til GGfestival?

I kantinen: kontanter, MobilePay

I receptionen: kreditkort (VISA/Dankort, MasterCard)

Hvad er Gonzo?

Gonzo er et YouTube-kollektiv, som laver brandet underholdning på YouTube. Vi samarbejder med de største danske YouTubere og arrangerer bl.a. GGfestival i samarbejde med dem.

GGfestival_13_autografkø_web