Vi ses på #GGFESTIVAL!
Information til forældre
se hvad tidligere gæster siger
#GGFESTIVAL er en computerfestival bygget op omkring et LAN (Local Area Network), hvor de deltagende kan tilslutte deres medbragte computer. På den måde kan de spille med og mod hinanden hele weekenden. #GGFESTIVAL er dog meget mere end det, da vi også hylder fællesskabet, spilkulturen, YouTube og streaming i fantastiske omgivelser.
At være til #GGFESTIVAL er som at være del af en stor familie, hvor alle har samme interesse. En weekend, hvor børnene kan få lov at være længe oppe, spise en burger eller to og ellers bare have det sjovt med de øvrige deltagere. En oplevelse for livet, hvor mange glæder sig til at deltage igen år efter det. Det er desuden ikke unormalt, at man kommer en ven eller to rigere hjem.
Der er en rolig og tryg stemning til #GGFESTIVAL. Man hjælper hinanden, og skulle der opstå problemer, står vi arrangører klar alle timer i døgnet til hurtigt at afhjælpe problemerne.
#GGFESTIVAL er også et sted for Jer forældre. Til dem, der ønsker at være der hele weekenden, opsætter vi en forældrelounge, hvor der er gratis the/kaffe, brætspil til fri afbenyttelse og internet til jeres iPad. En god måde at koble af på, mens børnene hygger sig.
Da det primært er en festival for børn og unge er alkohol og euforiserende stoffer strengt forbudt under festivalen for både deltagere og forældre.